Historien på Pejrupvej 5

Jeg ved ikke præcis hvornår det gamle stråtækte bondehus blev bygget, men det er enten bygget ca samtidig med nabogården Marienlund der er bygget i 1777, eller mere sansynligt noget senere som aftægtsbolig til den.

Google streetview af Pejrupvej 5, ca 2014

En aftægtsbolig var et hus der blev bygget til bonden når han gik på pension, så sønnen der overtog driften af gården kunne flytte ind i hovedhuset med sin familie. Når der er god grund til at tro at Pejrupvej 5 netop er bygget til det formål er det blandt andet fordi at de ældste matrikelkort fra ca 1920 viser at matriklen er trapezformet, mens de ældste luftfotos fra 1954 tydeligt viser matriklen som en perfekt rektangel. At der har været lavet en udstykning hvor matrikelkortet havde fejl, uden at nogen nogensinde har gjort indvendinger, tyder på at man har haft nære eller familiære forbindelser til hinanden.

Luftfoto Pejrupvej 5, 1954

I gamle dage, før telefon og internet, blev der med jævne mellemrum afholdt folketællinger. Det foregik ved at inspektører gik rundt i hele landet og bankede på alle døre og noterede sig hvem der boede i huset og hvilket arbejde de havde. Ikke helt tilfældigt fandt sådan en folketælling sted i 1940 og da de bankede på døren til Pejrupvej 5, bliver de mødt af en enlig dame, født i 1878 og altså 62 år gammel. Hun har ikke noget arbejde, og er ikke noteret som husmoder, men det er nok sandsynligt at hun netop er enke og mor til gårdejeren på Marienlund. Hendes navn er (for mig) ulæseligt i protokollen.

I 1954, efter 2.Verdenskrig, lige i begyndelsen af den kolde krig og kapløbet mod månen, affotograferede det Amerikanske luftvåben hele Danmark (og andre lande). Før GPS og effektive satelitter, var luftfotos deres vigtigste redskab til kunne genkende mål fra luften og se om noget havde forandret sig. De fik heldigvis aldrig brug for dem, til gengæld er de indenfor de seneste år blevet gjort offentligt tilgængelige og kan findes på Krak.dk

I 1954 var frugthaven ikke anlagt endnu, men det levende hegn ind mod marken var pænt og snorlige. Haven var køkkenhave med grøntsager.

Skråfoto fra 1954 af Marienlund og Pejrupvej 5 i baggrunden.

Kort efter at jeg købte Pejrupvej 5 fik jeg besøg af nogle venner der står mig meget nær. Det er ingen hemmelighed at de er en del ældre end jeg, og de kunne fortælle mig, at de faktisk var kommet i bondehuset i en kort periode i ca 1970. På det tidspunkt boede der en ældre enlig herre, som de mente at huske havde arvet huset fra sine forældre. Mine venner kom i huset for at besøge husbestyrerinden Anny. Hun holdt huset fint, men hun havde nogle sorger og måske dulmede hun dem med alkohol. Jeg kan ikke vide med bestemthed om det er hende der har gravet snapseflasker ned forskellige steder i haven, men jeg ved med bestemthed at de er noget gedigent møg at forsøge at grave i med en spade!!!

Pejrupvej 5, 1995. Nu er der nogle frugttræer tættest ved huset og bagest i haven.

En lokal bydreng fra Orte har fortalt mig om at da han var dreng i 1990erne, boede der en ældgammel mand i huset. Han holdt sig for sig selv og havde boet i huset “altid”. Alder og “altid” er jo relative begreber i forhold til ens egen virkelighed, og især for børn behøver altid ikke være meget længere end 4-5 år, men det virker sandsynligt at det er en søn til den navnløse mand som mine venner mødte 20 år tidligere.

Bysdrengen fortalte at de altid bankede på døren når de raslede til fastelavn, og den gamle mand smilede stort når han skyndte sig hen for at lukke op for dem. Han havde ikke snolder til dem, men plejede at finde farvestrålende knapper og gammeldags knappenåle med fine porcelænshoveder. De syntes han var rar, så det gjorde ikke noget at de ikke fik snolder. Haven var allerede dengang begyndt at gro til, for han havde ikke helt kræfterne til at holde den.

Pejrupvej 5, 2006. Nu er der ihvertfald frugttræer i haven.

I 2001 bliver der lavet nyt siveanlæg på grunden. Det har nok været et krav fra kommunen, for bysdrengen mener at den gamle mand var den sidste der boede i huset, og i sin høje alder er det nok ikke noget han pludseligt har hittet på af sig selv.

Huset bliver sat til salg i 2011, men allerede da har det stået tomt og ubeboet i årevis. Måske den gamle mand er flyttet på plejehjem, og jeg har hørt hvisken om at han ingen slægtninge havde. Enten var han inkarneret ungkarl, eller også døde hans kone tidligt og han mistede sin eneste søn. Men det er hvisken, og jeg har ikke kunnet bekræfte det. Nabolagets unge rødder har brugt huset som opholdssted i en periode, men der var hul i taget og frit udsyn til himlen, så en dag er der pludselig sat en plade for døren.

Pejrupvej 5, Google streetview fra ca 2014. Gården overfor eksisterede stadig.

65 Kvm bolig i landlige omgivelser. For den rette ejer med hænderne rigtigt skruet på, kan det blive et fantastisk fristed. Taget er i dårlig stand og det sælges til nedrivning, med ansvarsfraskrivelse. 200.000 Kr.

Boligsiden 26/9-2011

Ai ok, det er min fantasi der render af med mig, jeg ved faktisk ikke hvordan den rigtige annonce har lydt 😉 Men jeg ved at 22/5-2012 køber K.E. huset. Han har boet over 20 år på Grønland og arbejdet som tømrer og alt muligt andet, men nu er han tilbage i Danmark og falder for det lille hus, som han håber at kunne sætte i stand og tilbringe sin pensionisttilværelse i.

April 2017, Det er ved at blive grønt da KE hjælper os med at fælde en syg gran

Først går han i gang med at fælde de store frugttræer. Der er masser af brænde i sådan nogle og brænde er der penge i. Smågrene og kvas bliver liggende i bunker rundt på grunden, for “de formulder jo” siger han. Men huset er for ringe og kan ikke reddes, og det står jo helt ud til vejen og roder så man kan søge om tilskud til at rive det ned. I de kommunale sagsakter kan man se at han søger og får ca 100.000 i tilskud i 2015.

Året efter går nedrivningen i gang. Der er ikke så meget pjank, hverken eternitplader eller betonfundament der skal brydes op, så det klares nemt med en gravko og en lastbil. Elkablet bliver flået ud af huset og ender et hemmeligt sted nede under murbrokkerne. Stendiget vælter ud over hele forhaven under gravkoens tunge larvefødder. Låget til trixtanken bliver væk i processen og adskillige vinduer med trærammer ender nede i tanken. Tagplader fra et skur ender ude i hækken, SF-sten fra terrassen bag huset er strøet rundt på hele matriklen.

Marts 2017, lige før alting begynder at vokse

I marts måned 2017 er de sidste træer af værdi fældet og K.E. sætter grunden til salg. Min daværende kæreste og jeg køber grunden og smøger ærmerne op. K.E. kommer stadig på grunden, for den 14 meter høje, ikoniske avnbøg ved enden af huset, den vil han gerne have med. Den 70årige mand binder stiger op ad stammen og kravler til vejrs og uden nogen former for sikkerhedsudstyr får han bid for bid skåret bøgen i stykker. Da der kun er den store stamme tilbage kommer der en mand fra savværket med en stor kædesav og et par dage senere kommer der en kranbil og løfter stammerne væk. Kvaset bliver liggende i en kæmpe bunke midt i forhaven.

Marts 2017, Avnbøgen lige før savværket kommer.

Det tog det første år bare at rydde op i haven og fjerne affald, kvas, spirea, brombær, ahorn. Om vinteren var der en lille smal sti ned igennem haven, men ved det første forår var det ufremkommeligt. Vi rensede siveanlægget, testede strengene, meldte det til tømningsordning og sikrede os at alt var ok og stadig lovligt. Det er det!!

Min eks talte med elselskabet om det forsvunde elkabel og de kunne ikke hjælpe ud over at det skulle anlægges fra bunden fra elboksen i den fjerneste ende af grunde, på den anden side af vejen. Et enormt gravearbejde som vi ikke selv måtte lave og en regning der ville løbe helt løbsk. Men min eks målte og testede, tog et kvalificeret gæt og gravede et 2 m langt hul i en meters dybde og ramte de mursten der lå og dækkede for kablet. Så fulgte han kablet 4m baglæns, stadig i en meters dybde tilbage til vandmåleren – og turen derfra og ned til skuret, hvor der kun var ler og ikke sten og byggeaffald, den tog jeg. Endelig kunne vi ringe efter elektrikeren og der er nu eltavle og sikringer nede ved skuret, lige klar til at sætte sin telefon til opladning 😉

Vandet var heldigvis nemt nok, og vi begyndte også at bygge annekset. Men før byggeriet stod færdigt var to blevet til en. Jeg færdiggjorde annekset og fik tæmmet hybenhækken og plantet ny bøgehæk – men så var jeg også træt. Der er mere at lave end jeg kan overkomme alene og jeg har heller ikke de samme drømme som jeg havde da vi var to. Jeg føler at Pejrupvej 5 har fået en ny chance. Der er ryddet pænt op, der er el og vand og siveanlæg, og endda et solidt lille skur og det fine anneks med the-køkken. Grunden er SÅ meget klar til at nogen kan begynde at udleve deres drømme – hvad enten det er en skovhave og permakultur, eller en bulldozer og nybygget hus.